Om genstanden
2 sammenhængende randskår og tre sideskår. Skårene hidrører fra formentlig 2 forskellige kar.
Randskår: To sammenhængende skår fra kar med et > 3,3 cm højt randparti. Randpartiet let udadbuet. Randkanten jævnt afrundet og 3 mm tyk. Godstykkelse for øvrige del af randparti 5 mm. Ydersiden mørkt gråbrun og glat. Indersiden samme farve. Skærven en gråbrun kerne. Godset meget fintmagret
Sideskår: 1 lille skår (1,5 x 2,1 cm). Godstykkelse 4,5 mm. På ydersiden ses spor af ornamentik i form af en form. vandret lav, bred fure og skråt herpå en smal, 2 mm bred fure. Yder- og inderside rødbrun. Skræven brunlig. Godset magret med forholdsvis grove og kantede magringskorn.
Til samme kar hører muligvis 3 små stykker skårsmulder.
Datering: Ornamentik med furer i varierende orientering peger mod yngre romersk jernalder og især dennes to første perioder. Ældre romersk jernalder kan imidlertid ikke udelukkes. Et let tilspidsende, udadbuet randparti støtter en datering til yngre romersk jernalder.