Om genstanden
Skår fra mindst 5 forskellige kar.
2 sammenhørende randskår.. Ydre randdiameter kan med forsigtighed anslås til ca. 15 cm. Randpartiet 3,1 cm høj. Let udadbuet rand. Selve randen lige, vandret afskåret. Mellemgroft magret gods. Godstykkelse: randen 6, nedre randparti 7 mm. Sortbrun yderside og mørkebrun inderside. Skærven gråsort
1 diminutivt randskår ( 1 cm rand bevaret ) Tilsyneladende udadbuet rand. Tendens til randlæbe. Godstykkelsen lader sig ikke fastslå pga fraspaltet inderside. Lys gulbrun yderside. Grålig skærv. Relativt fintmagret.
1 randskår, hvor det øverste af randener afbrudt. Randen har tilsyneladende været skarpt afskåret mod ydersiden og jævnt afrundet mod indersiden. Godstykkelse: 8,5 mm. Lys gulbrun yder- og inderside. Skærven lysegrå. Fintmagret gods.
2 bundskår fra forskellige kar:
1 bundskår af tyndvægget kar ( 3 - 5 mm tykt ) med en bunddiameter på ca. 6 cm. Selve bunden 7 mm. tyk. Fintmagret gods. Gråbrun yder- og inderside. Skærven mørkt gråbrun.
1 bundskår,6,3 x 3,9 cm. Største bundtykkelse: 10 mm. Lys til mellembrun underside og mellem- til mørkebrun inderside. Relativt fintmagret gods.
Sideskår fra 2 forskellige kar:
1 skår, 5,5 x 3,6 cm. Godstykkelse: 4 - 5,5 mm. Lys gulbrun yder- og inderside. Ydersiden med spredte lysegrå partier: Sekundær brænding ?
7 skår fra samme lerkar. Stærkt smuldrende gods. Godstykkelser 5 - 6 mm. Farven på ydersiden varierer fra lys mellembrun over brungrå til sortgrå. Indersiden mørk gråbrun til sort og med talrige punktformede afsprængninger. Fintmagret gods. Det kan ikke udelukkes, at disse sideskår hører sammen med førstnævnte to sammenhængende randskår.
Datering: Den ufortykkede, udadbuede rand peger mod mellemste førromerske jernalder.