Om genstanden
Skår fra formentlig samme kar.
2 randskår med et tilhørende skår fra randparti-overdel.
Randen: 7,7 cm bevaret randforløb. Bestemmelsen af den ydre randdiameter vanskelig, idet randen er meget uregelmæssigt forløbende, men anslås med nogen forsigtighed til o.27 cm. Randpartiet er udadfaldende og 3,5 cm høj. Selve randen har en særdeles uregelmæssig profil, ligesom de øverste 2 cm af randpartiet udviser en meget ujævn overflade på ydersiden.
Magringen er heterogent fordelt i godset, og generelt grov. Den grove magring fremtræder næsten udelukkende i skærven. Godstykkelse: Randen: 4 - 10,5 mm. Overdel: 8 - 9 mm.
Til samme kar hører formentlig:
1 sideskår, 6,8 x 5,4 cm. Godstykkelse 7 - 8 mm. Ydersiden varierende fra mellembrun til mørkebrun, pånær et parti med gråfarvning pga af sekundær brænding. Indersiden let nopret og med homogen mørkebrun farve.
82 g.
Datering: På grund af den atypiske randudformning lader materialet sig ikke datere nærmere end til intervallet mellemste førromerske jernalder til yngre romersk, - og måske germansk jernalder.