Om genstanden
Fire randskår, to ornamenterede skår samt 10 sideskår. Det ene randskår er lodret afsat og afrundet, og stammer fra et nærmest tøndeformet kar. Under randen ses liste med fingerindstik. Karrets underdel synes beklasket eller evt. ikke glattet. To andre randskår er ufortykkede og let udfaldende samt afrundede. Gråbrunt og gråt gods med en tykkelse på 6-9 mm og en fin tæt magring. Det andet ornamenterede skår har ligeledes fingerindtryk men ikke på en liste. Gråsort gods med en tykkelse på 8 mm og en fin magring. De resterende sideskår fremstår i samme udseende og gods. Både rand- og flere sideskår er sekundært brændte. På baggrund af ornamentik saft kar- og randform dateres kermaikken til yngre bronzealder eller senest ældre førromersk jernalder.