Om genstanden
Keramik, bl.a. skår fra ostekar/sikar (er i egen pose).
Ca. 15 skår, der har det meget dårligt. De er stabiliseret og afrenset på konserveringsafdelingen.
Skårene kan i princippet stamme fra samme kar. Der er tale om et kar med nogenlunde jævn overflade, mellemfin magring og en skårtykkelse på 0,7 cm. Der er blandt andet skår som stammer fra knækket lige over bunden. Dette menes at have hørt sammen med bundskåret, men disse kan ikke sættes sammen længere. Skåret viser en ret smal bund, som svajer kraftigt udad efter et lille stykke, der går nærmest lodret op efter bundfladen. Dette skaber nærmest en tragtform. Et bundskår viser tydeligt et 1,7 cm i dia. stort hul midt i bunden, som er meget lille i diameter - anslås til ca. 6 cm i dia. Hullet er formet, ikke udstukket. Indersiden af bundskåret er næsten sort, mens ydersiden er gulbrun.
Sikar eller ostekar af denne type forekommer i flere perioder af oldtiden, men netop denne type, hvor der kun er et enkelt hul i bunden synes primært at forekomme i ÆJ.