Billede

Ler, Keramik, inkl randskår og ornamentik

Inventarnummer
OBM5740-X228

Om genstanden

3 mellemstore kasser med side-, bund-, hanke- og randskår fra mange forskellige kar. Der ses mellem- til tykvægget, rødbrændt, mellem- til groftmagret keramik samt sortbrændt, forholdsvist tyndvægget og rimelig fintmagret keramik. En del af de rødbrændte skår har fastbrændte madrester på indersiden. En del skår af alle godstyper er sekundært brændt. Der er randskår fra mindst fem forskellige kar samt ornamenterede skår fra mindst tre forskellige kar. I fire tilfælde har randskårene kort mundingskrave med lige til let udfaldende, let facetteret rand, randene er ikke fortykkede. Et randskår stammer fra et fodbægre, randen er tynd og udfaldende, nærmest fladtrykt. Bægret har kort hals, som glider over i en afrundet skulder, hvorfra underdelen snævres ind nedefter. Der er fundet to sammenhængende bundsskår fra et fodbæger. Ud fra ensartethed i godstype antages disse at høre sammen med ovennævnte randskår. Bundskårene viser, at foden er indsnævret mod en bredere standflade. Et randskår er umiddelbart under randen ornamenteret med felter af skiftevis lodret afstrygning bestående af fire riller og felter med rundmærker. Hver felt er ca. 1,5-2 cm bredt og mindst 4,5 cm langt - pga. skårrets størrelse kan den præcise længde ikke afgøres. Ornamentikken på dette skår fremstår ret svag. Et skår, som stammer fra skulderen af et sort, glittet kar, har ornamentik i form af et skråtstillet furebundt af seks furer, som øverst er afgrænset af et vandret bånd med bred afstrygning af mindst tre riller. Hvorledes ornamentet i øvrigt har taget sig ud kan ikke afgøres. To sammenhørende sideskår fra overdelen af et mellemstort lerkar, er ornamentret med et hængende bue dannet af fem let indridsede furer. Op til denne bue støder et skråtstillet felt af 12 let indridsede furer. Heller ikke i dette tilfælde kan det afgøres, hvordan ornamentet har taget sig ud i sin helhed. Et sideskår med afsat til et afbrækket øre er ornameteret med to tætstillede, omtrent lodrette, indridsede furer. Ørets form kan ikke afgøres. På to sekundært brændte sideskår anes ornamentik af let skråtstillet furebundter af mindst seks furer, skårene stammer sandsynligvis ikke fra samme kar. På det ene skår synes furebundtet afgrænset øverst af et vandret bånd bestående af mindst tre fure. Endelig ses på tre sammehængde skår, herunder to randskår, mindre end en cm under randen et vandret bånd af tre let indridsede furer. Umiddelbart herunder ses to rækker af hængende buer, hvor buerne hver især er dannet af to let indridsede furer. Buernes toppunkt ligger lidt forskudt af hinanden. Disse buerækker befinder sig på karrets overdel.
Dateringen ligger antagelig ved overgangen ÆRJ/YRJ.

Tilknyttet sag

Helstedgård SV OBM5740

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt, Tschou Dynastiet

Mønt

Mønt, Tschou Dynastiet

101-899

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.