Om genstanden
2 mellemstore kasser med side-, hanke- og randskår af rød- og sortbrændt groft- til rimelig fintmagret gods. En stor del af skårrene er sekundært brændt således at ydersiden er dækket af små blærer. Et enlige hankeskår stammer fra et større lerkar med x-formet øre. Der er randskår fra mindst to forskellige kar, begge med bred mundingskrave. Randskårene er alle udfaldende og facetterede, men kun svagt fortykkede. Fire sideskår har ornametik, heraf stammer to skår formentlig fra samme kar. På disse skår ses bred afstrygning af mindst tre vandrette riller. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvor dekorationen har været op karret. En ligende, men lidt mere fremtrædende ornametik ses på et tredje, mere sortbrændt skår. Det fjerde skår stammer fra et rundbuget, meget tyndvægget kar, hvor der på det bredest sted ses bred afstrygning af fem riller. Over disse anes muligvis et vinkelbånd, hvor vinklen dannes af to furer. Ornamentikken på dette skår er særdeles svag og derfor meget vanskelig at erkende.
Specifikt fundsted: sydlige del