Om genstanden
Prøve af skelettet sendt til AMS-datering (AAR 8968). Datering C-14 år 1975 +-30 BP (cal. 20 BC-120 AD). Der foreligger fragmenterede og forvitrede ubrændte knogledele fra kraniet (isseben, nakkeben og højre tindingeben) samt fra venstre underarme, bækken, begge lårben, skinneben og lægben. Ingen tænder eller kæber var bevaret. Efter knoglestørrelsen at dømme er der tale om et barn på 5-7 år. Der er 27.8.04 udtaget yderligere knoglevæv til kulstof-14 datering fra højre lårben. I undersøgelsen deltog stud. mag. art. Lise Harvig. (Pia Bennike, lektor, antropolog det.).