Om genstanden
1 lille kasse med side-, bund- og randskår af rødbrændt, groftmagret gods og brun- til sortbrændt, groft og rimelig fintmagret gods. Flere skår er sekundært brændt. Der er skår fra flere kar, randskår fra mindst tre forskellige kar. Randen har i alle tilfælde kort mundingskrave med udfaldende rand og mere eller mindre facetteret, afrundet kant. Randene er ikke fortykkede. Et randskår fra et lille, toleddet kar har ornamentik på overdelen af lodrette, tætstillede furer. Der anes endvidere et rundmærker herunder. Furerne er ca. 3 cm lange og standser ved bugknækket.