Billede

Kobberlegering, Hængesmykke, maskeformet

Inventarnummer
OBM5745-X121

Om genstanden

Vedhæng? - udformet som et ansigt.
Materiale: formentlig er der tale om en kobberlegering - fortinnet?
Lille vedhæng (formentlig) med form som et ansigt.
Vedhængets randområder er generelt afbrudt. Dog resterer mindre partier med bevarede "randområder" således stykkets oprindelige form kan afledes med nogenlunde sikkerhed. Stykket har i sin helhed afbildet et ansigt - ikke andet. Ansigtet er tydeligt stiliseret med markante mandelformede øjne, øjenbrynsmarkeringer og en glidende overgang mellem den kraftige næse og øjenbrynsbuerne. Kinderne er desuden tydeligt fremhævet ligesom munden er forsynet med et kraftigt (pølseformet) overskæg samt formentlig et spidst hageskæg.
Fundet med detektor af Benny Pennerup d. 19/4-2011.
Tolkning:
Fundet tolkes umiddelbart som et vedhæng. Det er overvejet om der kunne være tale om et såkaldt pilgrimsmærke fra middelalderen. Den meget stilistiske stilbrug synes dog at pege mod en datering til yngre germansk jernalder eller vikingetid. Der foruden kan toppen af stykket meget vel ses som rest af selve ophængningsanordningen - omend denne tolkning langt fra er entydig. Et detailstudium af brudfladerne vil i den forbindelse formentlig kunne afgøre sagen.
Paralleller til ansigtet kan findes iblandt de mange fynske ansigtsafbildninger og helfigurer, der formentlig skal dateres til germansk jernalder. Særligt synes en række detaljer omkring overskæggets udformning at overensstemme med bla. helfigurene fra Espe, Højme og Gudme (Oldtidens ansigt s. 139 & 201).
Der foruden giver stykket mindelser om bla. det lille ravansigt fra Eskør Strand (Husby Sogn, Vends Herred) samt en vedhæng fundet på Bejsebakken ved Ålborg.

MBH 2016: Der er tale om et hængesmykke fra ældre vikingetid - beslægtet med maskesmykker som kendes fra bl.a. Ejby Mølle, men i mere simpel udformning. Den brede øsken er karakteristisk for hængesmykker fra denne tid.

Tilknyttet sag

Herringe Øst OBM5745

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Sennepskværn

Genstand

Sennepskværn

1935

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.