Om genstanden
Skårsamling bestående af to mindre randskår og ca. 15 sideskår. Alle skår er af mellemtykt, groftmagret gods med lys brun inderside og rødbrun yderside. Alle skårene er beklaskede på ydersiden med en grov granitmagret beklaskning. På enkelte skår ses irregulære furrelinjer i beklaskningen. Begge randskår er fra kar med tynd rand, og de er beklaskede helt op til randen.
Datering: På baggrund af godskarakteren og beklaskningen, der på flere skår fortsætter helt op til randen er keramiken dateret til yngre bronzealder, formodentlig per IV - V.