Om genstanden
Intakt hankekar med lavtsiddende bug og høj lodret hals med let udfaldende, let skåret munding. Fra bugen og midt til halsen ses en skævtsiddende båndformet hank. På bugknækket ses 2 horisontale furer, som med mellemrum afbrydes af felter med 4 eller 5 lodrette furer. Overfladen smukt glittet, sort tyndt fintmagret og velbrændt gods. H. 10,5, Md 11,5, Bd 5 cm. Albrectsens type 7.