Om genstanden
Skebor udfærdiget i jern.
Selve borspidsen er jævnt afrundet og fuldt bevaret. De yderste 2 mm. er dog forsvundet ved maskinafrømning, idet boret var placeret med borspidsen opad i nedgravningsfylden. Det drejer sig dog formodentlig udelukkende om korroderet materiale der er forsvundet, og det må antages, at boret fremstår intakt. Borspidsen er ca 4,8 cm. lang, er jævnt afrundet i spidsen og har form som en dyb smal ske.Højden af siderne på boret er omtrent 1,2 cm. Bor siderne er højst mod bunden af selve borspidsen. Efter selve borskeen bliver boret omtrent cirkulært i omkreds med en diameter på ca. 1,4 cm. Der er dog antydningen af lette kanter på oversiden af boret som giver et billede af, at boret har været sekskantet. Længden af dette mulige sekskantede stykke ca. 20, 4 cm. Herefter bliver boret langstrakt rhombisk, med tyngdepunktet længst oppe mod borspidsen. Det må formodes at dette endestykke har relation til skæftningen af boret. Dette skæftningsstykke er på det bredeste sted 2 cm. på det smalleste sted mod bunden af boret 1, 2 cm. Tværsnittet af skæftningsstykket er omtrent rektangulært og har en tykkelse på 1 cm. mod toppen af boret og 0,5 mod bunden af boret. Borets samlede længde er på 33 cm.
Vægt 237,4 gram
Der er eftersøgt paralleller til boret både i dansk og udenlandsk materiale. Den allernærmeste parallel til boret er fund fra skibsmedens værktøjskasse fundet i Mästermyr på Gotland i 1936. Der er her fundet 5 stk. skebor af samme type som X306. (www.netlabs.net/~osan/Mastermyr/imageLib.html. fig. 46 - 50). Det er derfor fristende at foreslå en datering til vikingetid på grundlag af lighed i udseende med fundene fra Mästermyr. X306 er dog fundet in situ i nedgravningen til en tagbærende stolpe i K26, der typologisk set formodes at skulle dateres til yngre romersk- eller ældre germansk jernalder, hvilket må siges at være noget tidligere end vikingetid. Jeg må her, i første omgang henholde mig til den hustypologiske datering og dermed datere fundet til yngre romersk- eller ældre germansk jernalder. Derudover er det vigtigt at holde in mente, at redskaber formodentlig ikke har været præget af modetendenser som f.eks lerkar og andre forhistoriske genstande, idet udformningen af værktøj jo i meget høj grad er funktionsbestemt. Derfor kan et skebor produceret i yngre romersk jernalder meget vel have stor lighed med skebor benyttet i det 19. årh. idet værktøjets kunnen og ikke udseende er vigtigt.
Af yderligere paralleller kan nævnes et skebor fundet i Lundeborg: Dette bor er formodentlig fundet i nogle af de tidligste lag på lokaliteten og daterer sig dermed til omkring 400 e. kr (samtale med Karsten Kjer Michaelsen). Boret fundet på Lundeborg, har dog ikke en nær så stor lighed med X306 som fundene fra Mästermyr. Boret fra Lundeborg har en noget længere, bredere og dybere borspids end X306, men synes dog ellers at være af samme type som X306 (Thomsen m.fl., 1993, s. 81).
Derudover forefindes et muligt skebor i Vimosefundet (Engelhardt, 1970, planche 18, fig 13) hvor hovedparten af genstandene stammer fra 2. - 4. årh. e. kr. Genstandsmaterialet i Vimosen spænder dog over en periode fra førromersk jernalder til tidlig vikingetid.
Yderligere en parallel findes fra ældre romersk jernalder ved Østerbølle i Himmerland. Her har Gudmund Hatt udgravet et stolpehul, hvori lå to skebor. Anlægget er beliggende tæt op af udgravningsgrænsen, hvorfor det ikke entydigt kan godtgøres hvorvid borene bør opfattes som en konstruktionsofring eller en mere isoleret deponering. Tvivl kan der dog næppe heller i tilfældet fra Østerbølle være om at her er tale om en rituel deponering. Lokaliteten Østerbølle er generelt dateret til ældre romersk jernalder antagelig 1 årh. e. Kr. (Hatt, Gudmund 1938 s. 204 ff).
Desværre er skeboret x306 ikke dateret nærmere og kan i princippet stamme fra hele ovennævnte tidsperiode Ær-Vik.
Tolkning: Boret er nedsat i kanten af stolpehulsfyldet, og formodes derfor, at være nedsat samtidig med opfyldningen af jorden rundt om den tagbærende stolpe nedsat i hullet. Dermed antages skeboret at være nedsat ved opførelsen af huset, og kunne derfor formodes, at have karakter af et husoffer. Endda et betragtelig et af slagsen, idet der er gået betydelige mængder jern til et sådant bor. Derudover har boret i sig selv været værdifuldt til brug ved tømrerarbejde, og dermed opførelsen af huse.
