Om genstanden
Jerngenstand
Jerngenstanden har i den ene ende et omtrent cirkulært tværsnit. Derefter fortykkes genstanden og bliver omtrent kvadratisk i tværsnit hvorefter genstanden fortyndes og tværsnittet bliver omtrent rektangulært.
Genstanden er meget velbevaret og har en vægt på 13 gram. Dermed er temmelig meget jern bevaret.
Længde: 10 cm
Diameter: 0,4 cm. I den cirkulære ende
Tykkelse på midten: 0,7 x 0,7 cm.
Tykkelse i den rektangulære ende: 0,3 x 0,5 cm
Længde af det rundede stykke af genstanden: 4,5 cm
Længden af det kvadratiske stykke af genstanden: 2 cm
Længde af det rektangulære stykke af genstanden: 3,5 cm.
Tolkning: Genstanden tolkes som et ildstål, der på et givet tidspunkt har været fæstnet med den rektangulære ende i et skaft af ben eller træ. Har stor lighed med en del ildstål fundet i Illerup Ådal (Ilkjær, Jørgen, Illerup ådal, bind 4, Die Gürtel - Bestandteile und zubehör, tafel 155 END, tafel 159 LMA, tafel 165 PZO). Der er ikke fundet nogen ildslagningssten i tilknytning til selve ildstålet. Ildstålet fandtes i en lavt sat grube LRD. Det antogedes som udgangspunkt, at LRD var en grav, men som undersøgelsen skred frem, blev der sået usikkerhed om dette, bl.a grundet fyldets heterogenitet, og nedgravningens uregelmæssige bundform.