Om genstanden
Fundet ved detektorafsøgning (Torben Jørgensen) efter fjernelse af rodnettet på marken.
Koordinater: 595.277 6.130.270
Længde: 5,1 cm
Bredde i bredeste ende: 1,8
Bredde i smalleste ende: 0,1 cm.
Tykkelse: 0, 3 cm.
Vægt: 3,7 gram
Tilspidset, meget tyndt stykke af en formodet kniv. Evt. ragekniv. Stykket er fragmenteret, således at det øverste stykke af den formodede kniv ikke er tilstede. Skæresiden af kniven synes at have været krum, idet spidsen af genstanden buer en smule. Der forefindes en mulig parallel i Vimose fundet (Engelhardt, 1970, planche 17 fig. 14).
Kniven er meget tynd og mangler den flade side som knive som oftest har på den modsatte side af skæret. Dette udelukker dog ikke tolkningen som kniv, og grundet ovenstående lighed med kniv fra Vimosen opretholdes tolkningen som kniv.
Datering: Det er ikke muligt at datere ganstanden. Ovenstående formodede parallel fra Vimosefundet giver ingen ledetråde i dateringsøjemed, idet Vimose fundet er bredt dateret (førromersk jernalder til tidlig vikingetid). Hovedparten af deponeringerne i Vimosen finder dog sted mellem 2. 0g 4. årh. e. kr. Genstanden er fundet i pløjelaget, og har derfor ingen relation til anlæg knyttet til daterede konstruktioner. Det er dermed ikke muligt at fastslå andet end, at genstanden er fraa jernalder eller senere. Det antage dog at genstanden er fra oldtiden.