Om genstanden
Fundet i præparat x234, udgravet og konserveret af Jannie Amsgaard Ebsen, Odense Bys Museers konserveringsafdeling.
Relativt velbevaret bronzefibel med omslået fod og en del af nålen og nålerester bevaret og med delvist bevarede fjedre af jern og bronze. Samlet længde 6,8 cm. Nåleholderen er lige afsluttet, let afrundet og oversiden er ornamenteret med zoner af timeglasformet ornamentik. Overgangen til bøjlen er markeret med en let fortykket tværgående vulst - omviklet nåleholderfæste. Undersiden af nåleholderen er afrundet. Samlet længde på nåleholderen er 2,5 cm.
Bøjlen er halvbueformet og ornamenteret med en ornamentik, hvis karakter ikke helt kan fastslås på grund af den relative dårlige bevaring af dette område. Dog ses en zone med timeglasformet ornamntik nærmest nåleholderen. Fjederen er kun delvist bevaret og har bestået af omviklet bronzetråd med jernkerne.
Omtrent som Almgren 1923, Gruppe VI, 164. Nydam-fibel. Albrectsen 1968, Type 23-24.