Om genstanden
1 stk. dobbeltkonisk tenvægt af rødbrændt ler, underdelen er betydelig mindre end overdelen. Tenvægten er gennem reduceret brænding sortbrændt på dele af ydersiden og inde i ophængningshullet. Tenvægten er brækket midt over, og der ses et centralt placeret gennemgående cylinderformet ophængningshul. På ydersiden, nær knækket ved bunden, ses to tætstillede omkringløbende linier, hvor den øverste linie er lidt bredere end den underste. Lidt herover (ca. 0,3 cm) ses endnu en omløbende linie. Disse linier er spor fra drejning. I bunden omkring ophængningshullet ses ligeledes cirkulære drejespor. I bunden ses der en lille vulst omkring ophængningshullets munding. Måler 2,7 cm i højden, største bredde 3,7 cm. Diameter på ophængningshul ca. 0,9 cm.
Specifikt fundsted: SV-del, niv. 3 (niv. 296)