Om genstanden
Diverse side- og randskår i jernadlergods. Heriblandt randskår med let fortykket lige afskåret rand og sideskår med vandret fureornamentik. Skårene er ikke sekundært brændt. Ifølge den medfølgende seddel hører disse skår til grav C. Det kan imidlertid udelukkes, dels p.g.a. den manglende sekundære brænding, og dels som følge af dateringen. Skårene kan derfor opfattes som indleveret med forkert fundangivelse og de må lades ude af betragtning ved en vurdering af indholdet af grav C.