Om genstanden
Beskrivelse ved tømning:
Fladbundet, rundsidet kar med formodet diameter på 14 cm (ud fra radius på 7 cm), indvendig højde 6,5 cm og indvendig bund 8 cm. Karret er tilsoddet på indersiden fra 1,5 cm over bund og op til karrets rand. Randen er let udadsvajet, og bunden er flad. Karret var ved udgravning bevaret op til rand i nordøstlige hjørne, men meget krakkeleret og faldt fra hinanden ved optagning. En antydning af hank vendende mod syd, men typen kan ikke bedømmes. Vandret ornamentik på ydersiden af karret.
Bikar i urnegrav KX.
Fund i bikar: 131 g hvidbrændte knogler, X110-X111, Ved soldning af fyld fra bikar fremkom fragment af benkam X109
Beskrivelse efter vask:
5 ornamenterede randskår, 8 bundskår, 2 ornamenterede sideskår, 2 skår med afsats til hank og 16 ukarakteristiske sideskår. Randskårene er fra et kar med randdiameter på 17 cm. Bundskårene er ikke søgt sammensat, men jf. ovenstående har karret en bunddiameter på 8 cm. Under randen ses fem vandret omløbende blødt indstrøgne furer i et ca. 2,5 cm bredt bælte. De to skår med afsats til hank er begge uornamenterede. Skårene stammer sammenfattende fra et rundsidet hankekar med øvre ornamentik.
I X104 ligger skår fra X103, bl.a.ornamenteret randskår.