Om genstanden
Større pose med 42 sideskår med skår fra minimum 5-6 kar, 6 bundskår, heraf et fra sikar, skår fra minimum 3-4 kar og 1 mindre randskår. I alt skår fra minimum 6 kar. Hovedparten af sideskårene er finere magrede og velbrændte, der er dog lidt skår fra fine, tyndvæggede kar og nogle fra store forrådskar.
2 store kraftige bundskår, som kan sættes sammen, fra et gråbrunt, mellemmagret, velbrændt kar med let afsat bund og let udfaldende side. Godset er 0,9 cm tykt 5 cm over bunden. 1 gyldenbrunt bundskår ligeledes fra kraftigt kar men ikke helt så velbrændt og med svagt defineret bund. 2 små porøse bundskår hvor indersiden af keramikken er spaltet bort. 1 bundskår fra et sikar, med gråbrunt, finere magret, velbrændt gods. Der ses 4 små runde perforeringer samt rester af 4 i kanten af det overbrudte stykke. Bunden af karret er meget svagt defineret, og overgangen til karsiden er næsten en runding.
1 lille gråbrunt randskår med let fortykket lige afstrøget, let facetteret rand.
Samlet datering formodentlig yngre førromersk eller evt. ældre romersk jernalder.