Om genstanden
Rand- og sideskår af brunsort, 0.4 cm tykt finere magret gods med nogle enkelte stor magringskorn. De 2 skår er fra samme kar og er af konserveringen sat sammen. Randen er ca. lige, men svagt faceteret på ydersiden, der er en ca. 3 cm høj glat hals/krave, hvorunder der ses ornamentation i form af indtrykket mønster som mest af alt ligner strik, eller som evt. er forårsaget af aftryk af et snoet bånd.
Karret skal formodentligt dateres til ældre jernalder og muligvis til ældre romersk jernalder, baseret på randform og andre fund fra samme anlæg. Det indtrykkede mønster synes ikke umiddelbart at have et fortilfælde.