Om genstanden
1 ornamenteret randskår, 1 bundskår og 13 sideskår. Randskåret er ca. 6x6x0,9 cm med en fortykket, ombøjet, fladt afskåret bred rand med svag antydning af facetering. Randen er ca. 1,8 cm bred og på ydersiden ca. 0,7 cm høj, hvorefter den 1,5 cm under randens øvre affladning opnår karsidens bredde på ca. 0,8 cm. På dette skrånende stykke 0,7 cm under randens afskårne flade til karsidens bredde opnås ses otte regelmæssige negleindtryk. Randskåret er brunbrændt på begge sider. Bundskåret er 4x3,5x0,6 cm med en lille standring. Diameteren kan ikke måles. Skåret er rødbrændt på begge sider. De to største sideskår er ca. 6 x 3 og 4 cm. Skårene varierer i tykkelse fra 0,6-0,9 cm. På seks af skårene er den ene side helt eller delvist bortspaltet. Skårene er rød- og brunbrændte på siderne. Ét er rødbrændt på begge sider, og ét andet er brunbrændt på begge sider, mens de resterende forekommer i vekslende kombinationer. Der er skår fra minimum 5-6 kar.