Om genstanden
Prøve er d. 10-12-2015 sendt il kursorisk gennemsyn på FHM. Kirha.
X464 er udtaget fra fyld i et firkantet træbygget anlæg placeret i umiddelbar nærhed af Rosenbækken.
Prøven indeholder store mængder uforkullede frø, og mange forskellige arter er repræsenteret i prøven. En
del frø kommer fra arter, der vokser i fugtige områder f.eks. tæt ved damme og søbredder. Til denne
gruppe hører især tiggerranunkel (Ranunculus sceleratus) og bidende pileurt (Polygonum hydropiper). Også
siv (Juncus sp.) indikerer ofte fugtig bund. Andre arter stammer sandsynligvis fra kulturjord. Til denne
gruppe hører både dyrkede afgrøder såsom boghvede (Fagopyrum esculentum), dyrket hør (Linum
usitatissimum) og byg - aksled (Hordeum sp.), samt formodet markukrudt f.eks. i form af vejpileurt
(Polygonum aviculare), klinte (Agrostemma githago), almindelig hønsetarm (Stellaria media) og almindelig
rødknæ (Rumex acetosella). Endelig skal nævnes hyld (Sambucus nigra), hvis frø kan komme fra indsamlede
hyldefrø, men som måske snarere afspejler hyldekrat, der har vokset i området.
Sandsynligvis afspejler prøven en blanding af planter, der naturligt har vokset i området iblandet forskellige
kulturplanter, der er kommet i prøvejorden ude fra evt. sammen med trækul, tegl og andet affald.
Opmærksomheden skal særligt henledes på tilstedeværelsen i prøven af flere frø og et kapselfragment af
dyrket hør, der indikerer, at det firkantede anlæg muligvis kan have været brugt til hørrødning.
Egnet til analyse.
Prøve X464 er på baggrund af sit prøveindhold meget egnet til en analyse. En analyse af prøven vil
sandsynligvis kunne afdække mere detaljeret, om anlægget kan have været anvendt til hørrødning.
En analyse af prøve X464 samt udfærdigelse af en rapport over resultatet vil kunne udføres på tre
arbejdsdage (24 timer) til en samlet pris af 11.400 ex moms.