Om genstanden
Endefragment af sammensat dobbeltkam med dobbeltbuede endeplader. Kun de yderste ca. 3 cm er bevaret, 3 grove tænder og 10 fine tænder samt rest af nagle til nu forsvundne skinner i kammens længdeakse, skinnerne ses svagt aftegnet på kammens sider. Kammens oprindelige længde er ukendt, men den er bevaret i fuld bredde 4,5 cm og tykkelse 2,5 mm faldende i tykkelse mod tændernes yderkanter. Kammens flade er poleret, men der ses endnu savspor. Kammens ende er dekoreret med et lidt groft udskåret indhak, således at dobbeltbuer fremtræder.
Naglen faldt desværre ud under håndteringen.
Specifikt fundsted: 375