Billede

Kobberlegering, Bronze- og jernkæde?

Inventarnummer
OBM8414-X200

Om genstanden

Præparat udgravet på konserveringen. Under udgravningen blev de forskellige dele tildelt et nummer, som relaterer til samme nummer på en oversigtstegning, over hvor de enkelte fund er gjort. For at lette overblikket er disse numre bebeholdt ved fundbeskrivelsen.

Nr. 5, 8 og 11: er limet samme og udgør en ca. 7 cm lang og 0,2 cm tyk, let snoet bronzestang. Stykket kunne ikke sættes sammen med nr. 21 og 22.
Nr. 21 og 22: består af en ca. 6 cm lang og 0,2 cm tyk, let snoet bronzestang, som i den ene ende ender i en krog/hægte. Desuden omfatter fundet en jernring med en diameter på ca. 3,5 cm og en tykkelse på ca. 0,5. Ringen er ikke hel og et stykke af den (ca. 4 cm) er knækket af og sidder fast på den øvrige del af ringen. To steder er der bøjet tynde stykker bronze omkring ringen, ca. 0,6-0,9 cm brede og 0,1 cm tykke.
Nr. 14 og 15: er limet sammen og udgør en ca. 2,5 cm lang og 0,2 cm tyk, let bøjet bronzestang.
Nr. 23: et ca. 1,5 cm langt og 0,2 cm tykt fragment af en bronzestang.
Nr. 4 og 20: består en ca. ½ jernring med en diameter på ca. 3,5 cm og en tykkelse på ca. 0,5 cm. Et enkelt sted på ringen sås rester af bronze, her har antageligt siddet ombøjet bronze. Fundet omfatter således også to stykker tyndt bronze, ca. 0,8 cm brede og 0,1 cm tykke.
Nr. 9, 19 og 20: er sammensat til ca. ½ jernring, med en diameter på ca. 5 cm og en tykkelse på ca. 0,5 cm. Et enkelt sted på ringen sås rester af bronze, her har antageligt siddet ombøjet bronze, som på ringen nr. 21-22.
Nr. 10 og 12: et ca. 3 cm langt og 0,5 cm tykt, let bøjet stykke jern. Stykket er antagelig en del af en jernring. Fundet omfatter også et tyndt stykke bøjet bronze, ca. 0,6-0,9 cm bredt og 0,1 cm tykt.
Nr. 7: omfatter dele af en bronzekæde, bestående af ringe med en diameter på ca. 0,7 cm og en tykkelse på 0,2 cm. Et stykke består af 14 ringe og er ca. 5,5 cm langt. Et andet stykke består af 16 ringe og er ca. 6,5 cm langt. Ca. midt på dette stykke sidder der en jernklump fast, hvor i der ses en enkelt bronzering og fragmenter (maks. 1 cm lange) af 0,2 cm tykke bronzestænger. Desuden omfatter fundet tre sammenhængende ringe (ca. 1,5 cm langt) og enkelte fragmenter af ringe.
Nr. 18: en ca. 2 cm lang og 0,2 cm tyk bronzestang, som i den ene ende ender i en krog/hægte.
Nr. 3: et ca. 2 cm langt og 0,5 cm tykt stykke jern. Stykket er antagelig en del af en jernring.
Nr. 22: lille jernklump med et par bronzeringe, som nr. 7, desuden omfatter fundet enkelt løse fragmenter af bronzeringe og et enkelt fragment af stykke tyndt bronze.
Nr. 16: et tyndt stykke bøjet bronze, ca. 0,7 cm bredt og 0,1 cm tykt, der er tale om samme form som den bronze der er bøjet om jernringene (som nr. 21-22). På bronzen sidder et stykke af en bronzekæde med 6-7 ringe (som nr. 7).
Nr. 17: en ca. 4 cm lang og 0,8 cm tyk hvidbrændt knogle med jern på.
Desuden omfatter fundet enkelte meget små fragmenter af bronze og jern.

Fundet synes således at bestå af tre elementer: jernringe med tynde stykker bøjet bronze omkring, tynde bronzestænger med krog/øskner og bronzekæde. De tre elementer skal sandsynligvis ses i sammenhæng; nr. 16 viser således en sammenhæng mellem jernringene og bronzekæden, men det vides ikke hvilken funktion de tre elementer har haft eller hvilken genstand de er indgået i.

Kombinationen af bronze og jern kunne antyde en datering til overgangen mellem bronze- og jernalder.

Fra den tyske gravplads Jevenstedt i Holstein kendes smykker som består af bronze- eller jernnåle forbundet med bronze- eller jernkæder. Der er i enkelte af gravene fundet stærkt oxyderede jernringe med bevaret bronze. Gravene dateres til den aller tidligste Førromersk jernalder (Hingst 1974, s. 26). På de kæder der er fundet på Jevenstedt er der dog, som nævnt, fundet bevaret dele af nåle også. Dette er ikke til fældet med ovennævnte fund, men det kan ikke udelukkes, at fundet har indgået i noget lignende.

Specifikt fundsted: omrking x192

Tilknyttet sag

Kildehuse II OBM8414

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Tematisk medalje

Medalje

Tematisk medalje

1912-1947

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.