Om genstanden
To randskår, der kan sammensættes, et bundskår, der kan sammensættes med et sideskår og otte sideskår.
Alle skår er af tykt (1,2 cm), groftmagret gods med lys brun inderside og lys rødbrun og beklasket yderside.
Skårene stammer fra et énleddet kar med let svungen karside og lige, afrundet rand, der er ganske lidt tyndere end karsiden. Karsiden er dækket med grov beklaskning, der går helt op til randen. Nederst på karret stopper beklaskningen ca 2 cm fra bunden. Bunddiameter: ca. 18 cm. Randdiameter: 22 - 26 cm.
Datering: På baggrund af karrets overfladebehandling med beklaskning, der dækker hele karsiden, og karformen, er keramikken dateret til overgangen mellem ældre og yngre bronzealder, per III - per IV (Lolk 2009:71, Fig. 6).