Om genstanden
40 cm over bund
Egnet til analyse: Evt.
Antal korn: 0
Frø: 30-40
Trækul: x
Øvrige bemærkninger: En del stængler, lidt uforkullet træ. Urtica sp., Potentilla sp., Juncus sp., Robus sp., Polygonum aviculare. Flot.rest tom - smidt ud.
Resultater af den arkæobotaniske analyse:
x35 stammer fra brønd PB (?gur 2) og er sandsynligvis udtaget i bundlaget (lag 8) eller muligvis i det træholdige lag over bundlaget (lag 2 og 7). Begge lag er sandsynligvis afsat, mens brønden stod åben, det vil sige, at prøven sandsynligvis afspejler det omgivende miljø eller affald, der er smidt eller blæst ned i brønden. Prøven er fuldstændigt domineret af våd-/fugtigbundsplanter, som udgør 85% af makrofossilerne. Dette skyldes ikke mindst det store antal sivfrø (Juncus sp.), der ?ndes i prøven. En del af disse frø blev forsøgt bestemt, og det viste sig at være tale om lyse/knop-/blågrå siv (Juncus effusus/conglo-meratus/glaucus). Sivfrø generelt og dermed også de tre mulige typer her
peger i retning af, at der har været temmelig fugtigt i nærheden af brønden. I den retning peger også frøene fra tigger-ranunkel (Ranunculus sceleratus) og vandkrans (Zannichella palustris), der begge trives bedst i våde omgivelser. Alternativt kan en del af planterne måske have groet nede i brønden, særligt vandkransen, da denne plante sædvanligvis gror i lavt vand.Den glatte vejbred (Plantago major), der også ?ndes forholdsvist talrigt, ?ndes oftest på overdrev, skrænter eller lignende miljøer, men den kan også fore?ndes på våd og fast jord. Dette kunne stemme godt overens med området i nærheden af brønden, hvor der er fugtigt, men hvor jorden måske også kan være trampet temmelig fast i forbindelse med, at der bliver hentet vand i brønden. De mange frø fra stor nælde (Urtica dioica) viser tydeligt, at området omkring brønden har været påvirket af mennesker og dermed sandsynligvis har haft en forhøjet fosforværdi. Denne plantes forekomst er som oftest kulturbetinget, og den trives godt, hvor jorden er blevet omrodet som f.eks. på bopladser. Der blev ikke fundet spor efter dyrkede arter i prøven, til gengæld indeholdt den ?ere fund af mulige indsamlede bær. Vigtigst er fundet af et fragment af en sten fra blomme-slægten. Der er muligvis tale om enten slåen eller almindelig hæg (Prunus cf. spinosa/padus). Begge bær-arter skal man
være forsigtig med ved spisning, da de kan være giftige, men f.eks. kan slåen anvendes, blot bærrene har fået frost. Om disse bær har været indsamlet, eller skylder deres tilstedeværelse i brønden fugle, som spiser begge arter, kan der ikke umiddelbart svares på. Sikkert er det dog, at bær fra blommeslægten ikke ?ndes særligt ofte i prøver fra forhistoriske perioder. Også frøene fra hindbær/korbær (Rubus idaeus/caesius) kan være tilført prøven af mennesker eller dyr, idet antallet af frø er forholdsvist lille. Men
uanset hvem der har tilført frøene, så viser de, at der har været hindbær og/eller korbær i omegnen, som kan være blevet indsamlet og spist af menneskene på bopladsen.
Frøsammensætningen i prøven giver desværre ikke et svar på prøvens datering, da der ikke optræder dyrkede arter, og da hverken bær- eller ukrudtsfrøene er tidstypiske. Indsamling af bær og nødder kendes dog oftere fra neolitikum end fra metalaldrene, men da indsamling heller ikke er ualmindelig i metalaldrene, kan dette ikke bruges til en tidsfæstning af brønden. Samlet set har området omkring brønden, hvis man ser på frøsammensætningen, været temmelig fugtigt, men har i hvert fald visse steder tilsyneladende også været trampet mere fast. Umiddelbart rundt om brønden har stor nælde, forskellige siv samt enkelte andre planter vokset, mens selve brønden sandsynligvis også har været delvist tilvokset i hvert fald på et tidspunkt med vandkrans og måske siv. Endelig viser fundene af hindbær/korbær og mulig slåen/almindelig hæg, at beboerne har haft mulighed for at indsamle disse bær som supplement til landbruget.
Resten af prøven er d. 30.4.13 kasseret efter aftale mellem Marianne Høyem Andreasen, Moesgård og Mads Runge
