Om genstanden
68 skår, heraf 2 bundskår og 3 randskår, fra minimum 3 kar bedømt ud fra forskelle i randudformningen.
Størstedelen af skårene er af fint til mellemmagret, rødbrændt gods med grå til sortsodet inderside og jævn overflade. Enkelte skår er af gulbrunt, fintmagret gods med glat overflade. Største sideskår måler 13,3 x 9,2 cm, godstykkelse 0,6-0,9 cm.
Største bundskår viser en diameter på minimum 15 cm, er mellemmagret rødbrændt med en bundtykkelse på 1,1 cm.
1 randskår af gulbrunt, fintmagret gods med glat overflade og 1,6 cm høj simpel, let udadbøjet rand. Måler 4,7 x 3 cm, godstykkelse 0,6 cm.
1 randskår af fint- til mellemmagret gulbrunt gods med jævn, lidt ru overflade og gråsort inderside, med ca 3,4 cm høj udadbøjet rand, som er tykkere ved mundingen end ved halsknækket. Måler 4,5 x 6,1 cm. Godstykkelse 0,5-0,9.
1 randskår af gråbrunt, mellemmagret gods med glat overflade og 1,7 cm høj udadbøjet rand med antydning af en fure på ydersiden langs med halsknækket. Måler 5,4 x 8 cm, godstykkelse 1 cm.