Om genstanden
15 fragmenter af jernkam. Niveau 149.
Jernkam afdækket af maskine i bunden af gravurne. Jernkammen led stor overlast i den forbindelse og fragmenteredes kraftigt. Under halvdelen er bevaret. Kammens form fremgår imidlertid tydeligt af de bevarede fragmenter. Hovedpladen er halvmåneformet med (formentlig) to halvmåneformede gennembrydninger orienteret som selve kamformen. Forekomsten af én mindre gennembrydning er konstateret ved røntgenfotografering derhar dog muligvis kunnet være flere. Diameteren på gennembrydningen mellem de to halvmåneformede er ca 3 mm. Den bevarede yderste tand er tydeligt kraftigere end de resterende 5 bevarede tænder - samme princip som ved benkammene.
Måledata:
Samlet højde: 5 cm.
Tandhøjde: 1,7 cm.
Gennembrydning bredde: 1,3 cm.
Gennembrydning højde: 0,7 cm.
Anslået bredde: 6,8 cm.
Pladetykkelse: 0,35 cm. (Spidser til mod tandspidserne).
Tolkning og datering:
Jernkam antagelig til brug ved bearbejdning af uld. Forekomsten af en benkam i samme grav understreger at jernkammen, trods sin lighed med en benkam, formentlig skal tillægges en anden funktion. Kammen dateres til yngre romersk jernalder.
En næsten fuldstændig identisk kam er fundet ved Lundsgaard af Albrechtsen.
Kilder:
Albrectsen, Erling 1946: Fyns bebyggelse i ældre Jernalder. Årbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1946, s.1-72.
Henriksen, Mogens Bo 2000: Lundsgård, Seden Syd og Hjulby - tre fynske bopladsområder med detektorfund. I: Henriksen, Mogens Bo (red) Detektorfund - hvad skal vi med dem? Skrifter fra Odense Bys Museer vol.5. S.17-55.