Om genstanden
Purpurfarvet glasperle. Fra soldepose X558, sv-kvadrant. Olldag type 1206.
Den purpurfarvede glasmasse er transparent og fremstår uden luftblærer.
Perlen synes produceret ved omvikling af glasmasse på et tyndt objekt. Der er tale om 1½ bevikling.
Måledata:
Diameter: 3,8 mm.
Diameter hul: 1,8 mm.
Tykkelse: 2,6 mm.
Fundet betragtes som en del af en større perleopsætning bl.a indeholdende de seks samlede perler X549-X554 registreret i gravens bundniveau.
Datering:
Perletypen er ekstremt sjælden og Olldag kan således kun optælle i alt 17 eksemplarer i 1992. Heraf stammer én fra ældre romersk jernalder og 16 fra yngre romersk jernalder. Flere af perlerne er dateret meget sent i yngre romertid (Olldag s.219). Perleformen kendes bla. fra højstatusgrave med store perleopsætninger - som også er tilfældet her. Dog er spørgsmålet hvorvidt Olldags optælling lider af kun at indeholde ældre udgravninger og dermed også en udgravningsmetode der formentlig i mindre omfang har "fundet" de helt små perler.
Perlen dateres på baggrund af sin tilknytning til graven til omkring år 400 e.Kr. Altså overgangen yngre romertid/ældre germanertid.