Om genstanden
Fundet i/under skallag under lag 4
Takøksen er af skafthulstypen. Øksen er lavet på en kastet tak med rosenkrans og skafthullet er placeret gennem den afskårne første sidesprosse. Økseskæret er skråt afskåret med en hulning i den åbne og spungiøse kerne. Det er ikke sandsynligt at der i denne hulning har været isat skær af hverken flint eller bronze og øksehoved opfattes derved som intakt.
Skafthullet er simpelt tildannet og består således af en letoval gennembrydning af hovedstammen fra siden ved den afskårne sidesprosse.
Rundt "ægpartiet" ses svage lodrette aftegninger/furer. Det står ikke klart om der her er tale om spor efter tildannelsen, brugstiden, fæstning eller ornamentik. På den ene side ses ligeledes én enkelt grube, der imidlertid må opfattes som et bevidst udført ornament.
Øksen blev fundet i maskinopgravet fyld fra brønden/gruben ARK og knytter sig til dennes absolut nederste lag.
Måledata:
Længde: 12,1 cm.
Højde: 6,6 cm.
Oval gennemboring maks: 2 x 2,5 cm, dog en anelse mindre gennem sprossen: 1,5 x 2,1 cm
Æghøjde: 4,6 cm.
Tolkning og datering:
Hjortetakøkse lavet på kastet tak med gennemboring mod bagenden. Øksetypen knytter sig traditionelt til yngste bronzealder eller ældste jernalder og denne datering videreføres da også her.
Kilder:
Henriksen, Mogens Bo 1999: Bål i lange baner - om brugen af kogegruber i yngre bronzealder og ældre jernalder. Fynske minder 1999, s.93-123.
Schmidt, J-P. 1997: Drei jungbronzezeitliche Geeeihäxte aus Schleswig-Holstein. Ein Beitrag zur Geschichte punktkreisverzierter Hirschgeweihäxte. Offa 52, 1995 , s. 57-86.
