Om genstanden
Keramik fra 2-3 forskellige kar alle repræsenteret ved randskår.
Kar 1 ( måske 2 ): Meget tyndvægget kar med lodret, lige afstrøget rand. Godstykkelse på 4-5 mm og fint magret. Det er muligt at der er tale om randskår fra to kar, men formen er næsten identisk og det er kun en lille forskellighed i farve, der muligvis understøtter dette.
Kar 3: Kar med lige til let afrundet, lodret rand. Godstykkelse på 8 mm ( randtykkelsen kun 6 mm ) og fint magret med enkelte større
magringskorn.
Datering: De lodrette samt afrundede rande forekommer både i den første halvdel af Førromersk Jernalder og i Yngre Romersk Jernalder. Den lidt groft udseende keramik gør dog at der nok nærmest er tale om den mellemste del af Førromersk Jernalder.