Om genstanden
10 stykker keramik, hvorfra de 8 stykker stammer fra den samme, mindre kop. 1 større bundfragment fra et andet kar samt et sideskår, der muligvis hører til det større bundkar.
Koppen:
Stykkerne fra den lille kop kan alle sættes sammen, så man kan få et særdeles godt indtryk af profil og størrelse. Keramikken har en let brungrå overside, mens indersiden gul og orange. Koppen virker sekundært brændt. Koppen har lodret rand med en let konveks halsovergang til bugen. En konkav bug med en konveks overgang til en 1 cm afsat fod. Koppen er 8,3 cm høj med en bunddiameter på 6 cm. Randdiameteren kan forsigtig anslås til omkring 7 cm. Hanken har et afrundet lidt fladtrykt tværsnit. Randen er ufortykket, lodret og afrundet. Godstykkelse på 6 mm og fin magring.
Bundfragment: har en diameter på 10-12 cm og en 1 cm høj afsat fod. Godstykkelse på 8 mm og en fin magring. Sideskåret har samme gods og magring, men farven er lidt anderledes, så det er muligt at stykket er fra et helt tredje kar.
Datering: Den lille kop med den afsatte fod kan dateres til den mellemste del af Førromersk Jernalder.