Billede

Ler, Lerkarskår, ornamenteret

Inventarnummer
OBM8688-X1213

Om genstanden

Keramik fra fire ornamenterede kar samt keramik fra et femte, noget grovere kar.

Kar 1) To ornamenterede bugskår samt et lille randskår.
Randskåret er ufortykket, svagt udfalden og afrundet.
Ornamentikken er placeret lige på skulderen af karret, umiddelbart over bugknækket, der virker relativ skarpt afsat. Der er tale om indtrukne streger. Øverst en vandret streg hvorunder er lavet et vinkelbånd med 4 streger. Om der afsluttes med endnu en vandret streg kan ikke ses på stykket. Lysbrun til gråbrun gods med en tykkelse på 4 mm og en fin magring.

Kar 2) Et randskår og et ornamenteret bugskår, der kan sættes sammen.
Randskåret er skråt afsat, ufortykket og nærmest skråt afstrøget udadtil. Randdiameteren kan anslås til mindst 8 cm. Ornamentikken består af en vandret streg, der markerer den konvekse overgang mellem hals og bug. Under denne er 3 diagonale streger, der sikkert er del af et vinkelbånd på den øverste del af den konkave bug.
Fint sort gods med en tykkelse på 4 mm og en fin magring.

Kar 3) Et enkelt ornamenteret skår fra halspartiet på et kar.
Ornamentikken på skåret er 2 vandrette streger, der markerer den konvekse overgang melllem hals og bug. Diagonalt på disse streger er minimum 5 og muligvis 6 streger, der muligvis har et let buet forløb. Umiddelbart virker bugforløbet til at have været konkavt. Gråsort gods med en tykkelse på 5 mm og fin magring.

Kar 4) 2 ornamenterede bugskår med afbrækket hank, samt et randskår med bevaret bugforløb og ornamentik.
Af selve randen er ikke noget bevaret, men randen har været ufortykket, let udfalden og muligvis afrundet. Konveks-konkav karprofil. Kan have et let dobbeltkonisk udseende. Ornamentikken på randstykket består af to omløbende furer med en afstand af 2 cm. imellem hvilke er lavet vinkelbånd bestående af 4 furer. På stykkerne med den afbrækkede hank består ornamentikken af rosetter. Der kan ses begyndelsen til en roset på hver side af hankfragmentet lavet med mindre gruber med en diameter på 5 mm. På venstre side af hanken ses 3 gruber og på højre side kun 2. Hanken har været 3,1 cm bred og båndformet, med et fladt tværsnit. Gråbrunt gods med en tykkelse på 5 mm og en fin magring.

Der foreligger endnu et randskår, der er jævnt udfalden og skråt afstrøget udadtil. Godstykkelse på 7 mm, fin magring og sortfarvet.
Sideskårene hører sikkert til de beskrevne kar.

Paralleller og datering:
Nøjagtige paralleller er svære at finde, men eksempelvis Tavle 85b og 106c1 har kar med rosetter ved hanken og fureornamentik (Albrectsen 1968). Albrectsen daterer disse kar i begyndelsen af yngre Romersk Jernalder. Stregornamentikken forekommer både i ældre og yngre afsnit af Romersk Jernalder, men de relativ tynde rande og tynde gods gør at dateringen til C1 passer godt nok eller eventuelt overgangen fra B2 til C1.

Litteratur:
Albrectsen, Erling 1968: Fynske Jernaldergrave III. Fynske studier VII. Odense Bys Museer 1968.

Tilknyttet sag

Toruplund OBM8688

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Svejserobotarm fra Odense Staalskibsværft Lindøværftet

Genstand

Svejserobotarm fra Odense Staalskibsværft Lindøværftet

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.