Om genstanden
Skårsamling fra kulturlag/AUO/ANB
Skårene repræsenterer to til tre forskellige kartyper:
1) Rødbrændt, fint magret keramik . Godt brændt. Indersiden ( + et randskår) er sortgrå pga manglende ilt under brænding.
7 skår kan med sikkerhed henføres til denne gruppe, heraf 5 uspecificerede sideskår,1 let buet halsskår, 1 randskår med lige/lodret? munding , hvor kanten er glattet en smule flad. Kartykkelse 4-5 mm. Ingen ornamentik.
2) Grå til grågul, jævnt magret keramik. I brudfladerne ses det, at keramikken stadig er gul under overfladen og er ikke så robust som skårene i gruppe 1(dårlig brænding?). 7 skår kan med sikkerhed henføres til denne gruppe, alle sideskår hvoraf 6 er ornamenteret med på hinanden tværgående bånd/felter med afstribning i båndenes og felternes længderetning. 1 hankfragment hører sandsynligvis også til denne gruppe. På ryggen af hankfragmentet ses en meget let facettering langs med hankens længderetning. Hanken synes at have været let x-formet.
Kartykkelse ca 6-7 mm.
3) Orange-rødbrændt og gulgrå keramik, groft magret, ikke særlig godt brændt. 78 skårfragmenter, ingen ornamentik, rande eller hanke. En del af fragmenterne ville måske kunne henføres til gruppe 2
I alt tæller X405 94 skår, hvoraf 2 er rande, 1 hankfragment, og 6 ornamenterede
Keramikken stammer fra Kulturlag/AUO/ANB og dateres til Romersk Jernalder - sikkert den ældre del på grund af det let x-formede hankfragment; diog peger de lodrette rande måske frem mod yngre tidsafsnit.