Om genstanden
En pose med ca. 18 mindre sideskår hvoraf et med ornamentik, 4 randskår samt et enkelt bundskår, nogle skår med sekundær brænding. Ca. 8 sideskår med grågule og orangerøde ydersider og sorte indersider, tykkelse mellem 0,8 og 1,0 cm, skårerne er mellem magrede og ikke hårdt brændte, antagelligt skår fra samme kar. 4-5 grå- til gulbrune sideskår, ca. 0,9 cm tykke. 2 gråbrune sideskår ( 0,6 cm tykke) og et bundskår fra samme kar. 2 små sorte, fint magrede, hårdt brændte sideskår ca. 0,5 cm tykke. 1 mørkt brungråt, hårdt brændt, 1,5 cm tykt sideskår som er ret fint magret. Det ornamenterede sideskår er rødgråt på ydersiden og lyst brunt på indersiden, ca. 1,6 cm tykt, groft magret og ret porøst. Ornamentikken består af markante skråtstillede (næsten vandrette) indridsninger. Antageligt er skåret fra skulederen af et meget stort forrådskar, sjældent forekommende på fyn men en del i jylland. 1 orangerødt randskår, fint magret og ca. 0.6 cm tykt med let konvex side op til lige afskåret rand fra et leddet skål. 1 mørkt brungråt, fint magret, hårdt brændt, ca. 0,8 cm tykt randskår med lige og lige afskåret rand. 2 gråsorte, 0,9 cm tykke, mellem magrede randskår med svagt fortykket lige og lige afskåret rand, desuden et lille sideskår fra samme kar. Der er tale om skår fra en del kar. Ældre Romersk Jernalder ( men yngre Førromersk Jernalder kan ikke udelukkes).