Om genstanden
Randskår fra mindst 6 kar. Kar 1: 4 skår heraf tre sammenhængende, heraf igen to med rand og to med rester af hank. Karet har en kort lodret hals (1 cm) med glidende overgang til den meget lidt udsvungne let fortyndede rand med rundet læbe. Udfra de bevaret hankfragmenter er det ikke muligt at sige noget om hankens form. Godset er rødgult mellemfint til groft magret, godstykkelse 0,5-0,6 cm. Randdiameter ca. 18 cm. Kar 2: To randskår af mellemfint magret rødbrændt gods. Randdiameter ca. 16 cm. Randen let udadsvunget, læben let fortykket på ydersiden, for oven vandret/flad. Godstykkelse ca. 0,5 cm. Kar 3: Et sortbrændt fint glittet, fint magret randskår med let udafbøjet fortyndet rand. Kar 4: Et randskår med tilhørene bugskår af brunt-gråbrunt fint til mellemfint magret gods. Randen udafsvunget meget let fortykket, læben rundet. Gods tykkelse ca. 0,5-0,6 cm. Kar 5: Mindre randskår af kar med lodret hals og vandret/flad rand. Halsen ca. 3 cm høj, derefter skulderknæk. Lysebrun-rødbrunt mellemfint-groft magret gods, godstykkelse ca. 0,8 cm. Kar 6: Et gråt til sortbrændt randskår formentlig med let udsvunget rand, let kantet rundet læbe.
Derudover 5 små randskår der muligvis til et eller flere af ovennævnte kar.
Tre bundskår heraf to sammenhørende af groft magret lysbrun-rødbrun keramik. Bunddiameteren på de to sammenhørende skår er 8-10 cm.
8 bugskår af fine sortbrændt glittet gods formentlig mindst to kar.
36 større og mindre groft magrede bugskår formentlig fra flere kar. Desuden adskellige stumper og grus af keramik.