Om genstanden
Randskår fra tre kar. 1: Et randskår og et sammenhørende bugskår. Randen er let udsvajet, lige afskåret, 5,2 cm næsten lodret hals, klart afsat skulder. Mellemfint magret 0,5 cm tykt gods. 2: Tre randskår, heraf to sammenhørende. Rødbrændt fint til mellemfint magret gods. Lige afskåret rand, på et skår lille rest af skulder ansats. 3: Et randskår med let udsvajet fortyndet rand. Fint til mellemfint magret gods.
Et bugskår med en lille båndformet hank, der har en let forhøjet ryg men ingen reel ryglinie. To ukarakteristiske bugskår af sort- hårdbrændt meget fint glittet gods, godstykkelse 0,4-0,7 cm.
3 bundskår fra mindst 2 formentlig 3 kar. Alle er sort- hårdtbrændt fint til mellemfint magret. De to skår stammer fra det yderste af bunden og det nederste af bugen. De er af relativt tykt gods, teoretisk kan de være fra samme kar. Det sidste består kun af bundpladen, der er næsten komplet. 0,5-0,6 cm tyk, ca. 7,0 cm i diameter.
11 mellemstor og større ukarakteristiske skår af mellemfint magret tykvægget gods. 4 små skår af samme godstype.