Om genstanden
Fra vestside, sold. 1 randskår og 46 sideskår.
1 randskår: 3x3 cm. Groftmagret og relativt blødbrændt. Mørkgrå overflade, kerne og inderside. Tykkelse under randen 6 mm. Randen er let indadbøjet, afrundet og let fortykket. Randdiameter kan ikke bestemmes.
46 sideskår: mellem 1x1 og 4x4 cm, generelt små skår. Genrelt hårdtbrændte og groftmagrede. Grå eller brune overflader og kerner, brune eller sortgrå indersider. Tykkelser mellem 7 og 12 mm.
Generelt om skårsamlingen: skår fra mange forskellige kar, muligvis en del omlejring på grund af afrundende brudflader. Ud fra randskåret må skårsamlingen forsigtigt dateres til yngre germansk jernalder eller vikingetid.