Om genstanden
Fra lag 6.
Kar med flad bund og indadvendt rand i Østersøkeramik. Randpartiet ser efterdrejet ud. Karret er dekoreret med en omløbende, spredtsiddende spirallinje på bugen og en række dybe pindstik og to bølgelinjer på halsen.
Karform, randform og dekorationsteknikken peger på senslavisk keramik/østersøkeramik, dvs. ca. 1000-1200. Kombinationen af dekorationselementerne (lidt sjuskede bølgelinjer, dybe pindstik og en omløbende, spredtsiddende spirallinje) er særpræget, og virker umiddelbart fremmedartet i forhold til Østersøkeramik på Fyn. Godset ser ret fint, veludført, og velbrændt ud, og dermed af lidt højere teknisk kvalitet end den typiske lokale østersøkeramik. Dvs. alt i alt tyder det fpå slavisk importkeramik (alternativt slavisk pottemager på stedet). Lokalitetens særlige status taget i betragtning vil ”eksotiske” indslag af slavisk keramik give mening, enten som udslag af officielle vendiske besøgende/handlende eller trælle.