Om genstanden
172g dyreknogler og -tænder.
X 7418: Fra latrin. 24 fragmenter. Materialets artssammensætning er typisk for husholdningsaffald. Der er 2 fragmenter fra kvæg, 4 fra får/ged og 2 fra svin og 16 ubestemte fragmenter. Fragmenteringsgrad og slidtagespor adskiller sig ikke fra andet husholdningsaffald. Der er to fragmenter med spor af gnav, så nogle af fragmenterne har ligget eksponeret en tid, før de er havnet i latrinen. Der er både fragmenter fra den kødrige- og kødfattige del af kroppen, med affald fra slagteprocessen og fra konsumtionen af dyrene. Latrinen er sandsynligvis også blevet brugt til husholdningsaffald.