Om genstanden
Et stykke gren, måler 40 cm i længden og har en diameter på 8,5 cm. Stykket er forholdsvist dårligt bevaret, og der ses langsgående revner som følge af udtørring. I den ene ende er grenen tilhugget på skrå, formentlig med en økse. I den modsatte ende er grenen meget mere opløst, og det var tydeligt ved udgravningen, at grenen havde været noget længere, men at stykket var bortrådnet, da en del ikke var dækket af vand. Den bortrådnede del sås som en svag brunlig stribe i fyldet. Grenen var oprindelig ca. 95 cm lang. Endvidere sås ved optagningen, at barken blev siddende i jorden, grenen har med andre ord ikke været renset for bark. Tæt ved den opløste ende sås rester af en afhugget sidegren. Stykket blev fotograferet kort efter optagning, men ikke hjembragt. Jfgl. MBH synes der at være tale om ask, eller lignende lys træart. Den sydlige ikke udfyldte del af pælen sås kun som en svag brun stribe i det øvrige fyld, kun bevaret som reelt træ i den dybereliggende nordlige del.
Specifikt fundsted: Vestlig del, lag 16