Om genstanden
Barnedragt, skørt
Skørt af hvidt, vaffelvævet bomuld. Forneden kantet med en tunget blonde. Der er ikke løbegang i livet, hvortil der er syet 2 bændler.
Genstandene KMO/1969/447 - KMO/1969/465 stammer fra givers kusine på mødrene side, frk. Johanne Charlotte Jacobsen, født 02-12-1889 i Odense, Skt. Hans sogn, boende Ansgargade 15, Odense, død 09-02-1969 i Odense. Hendes far var driftsinspektør og forretningsmand Vald. Jacobsen. Hun har brugt børnetøjet og ejet dukkerne med tilhørende tøj m.m.