Om genstanden
Brev fra H.C. Andersen til Henriette Wulff. Gave fra laboratorieejer A. Simonsen Andersen, Kastanievej 66, Odense.
Basnæs ved Skjelskjør den 19 Mai 1858.
Min kjære søsterlige Veninde!
Tak for Deres venlige Skrivelse til mig, før jeg fløi afsted, idag haaber jeg saa stille at modtage med Posten et Par Ord fra Dem, men først maa jeg have mit Brev istand at det kan komme afsted. Det var ret kjedeligt for mig at jeg ikke fandt Dem hjemme ved min lille Visit før Afreisen; Fru Arnemann fik jeg heller ikke at see; tre, fire Gange søgte jeg hende i Hotellet og hun var saa venlig at kjøre hen til mig, medbringende to af sine Veninder, men jeg var ude. Om Aftenen vilde hun see mig til Thee, men De veed at jeg ikke tager mod Indbydelser om Aftenen og her var det mig slet ikke mueligt at gjøre en Undtagelse, jeg var med Andre i Theatret, efter Aftale. I Søndags Eftermiddag ) kom jeg til Sorø, Skoven var deilig udsprunget, Græs og Blomster saa forfriskende at see paa, Gjøgen kukkede og paa Farten derud saae jeg fra Banetoget to Storke, den ene gik ligegyldig mod mig, og samlede op, vendte ikke engang Hovedet mod Toget, det var vist en Storkemoder; lidt efter fløi en anden Stork hen over Vognen og fulgte et Stykke med, jeg lod Vinduet gaae ned, nikkede op til den, det var Storkefader. - Mit Par i Eventyret bliver særdeles vel omtalt i »Dagbladet«, De har vel læst det. Ingemanns var meget glade over denne sidste Digtning, han ansaae den for at være den rigeste og smukkeste jeg endnu havde bragt, han læste eller hørte den 3die Gang. - Om Basnæs denne Gang giver et nyt Eventyr veed jeg ikke, men her er alle Vækkelses Midler, den foraarsfriske Skov, Havet og Solskinnet. - Før sidst i næste Uge kommer jeg vel ikke hjem igjen til Kjøbenhavn; jeg vilde nok være der for at see mit gamle Stykke »Skilles og mødes«. Det er nu netop 25 Aar siden det gik sidst. - Hils Deres Søster og Deres Svoger paa det hjerteligste, lad mig vide lidt om Deres Reiseplan, det at gaae til Amerika, anseer jeg for en Sag De skulde ret inderlig overveie; derovre har De fundet Menneskene saa elskværdige - jeg tvivler ikke, men ved et Besøg, træffes Folk i Humeurets Søndags Klæder, kommer man for at blive , da faaer man den Luslidte Side at see, - derover kan man reise, men ikke blive! - Gid at Deres Brev til mig, det der kommer, aande Livs Glæde og mælde om Velbefindende. Hvad er det for en ny Roman af Bulver der senest er udkommet; her paa Basnæs omtales den, som saa ganske herlig! - Men nu lev vel! i Tankerne er jeg hos Dem og de have en Flugt hurtigere end Ordene paa den elektromagnetiske Traad! Gud bevare og glæde Dem.
Deres hjerteligt hengivne H.C. Andersen.
Til Frøken Henriette Wulff.
